Monday, August 30, 2010

Kindle 3

I dag kom den nye Amazon Kindle jeg havde bestilt, og jeg tænkte jeg ville skrive mit førstehånds indtryk her på bloggen.

Til dem der ikke ved hvad en Kindle er, så er det en e-bogslæser der lader dig læse bøger på en e-ink skærm. Det betyder at det ikke er lige som en computer skærm, men nærmere rigtig papir, da det er elektronisk blæk som bliver flyttet rundt. Dette gør det lige så behageligt at læse som en almindelig bog, men den vejer mindre, og der kan være mange hundrede bøger på den, hvis ikke flere.

Den er flot, lækker at holde ved og ikke særlig tung. Den har en 6" skærm som er det samme som de 2 forgående Kindles (hvis man ikke regner den store DX med), selvom selve maskinen er blevet mindre og lettere.
Så kommer vi til hvad den kan. Først det gode:
Der er gratis 3G forbindelse i min version, hvilket betyder at jeg kan hente nye bøger på den overalt via Amazon.  Hvis man er i tvivl om et ord så er der indbygget ordbog, hvor man bare markere ordet hvorefter den automatisk giver en ordforklaring.
Bøgerne er billigere end de fysiske. Jeg købte den nyeste bog i serien "Dresden files" som hedder "Changes" til 13.79$ hvilket er ca. 81 kr. Derudover er der mange gratis bøger. F.eks. fik jeg "Alice in wonderland" for hele 0 kr. så det var jo rigtig billigt :-)
Teksten er knivskarp og den husker selv hvor i bogen man er kommet til, så det er slut med bogmærkerne.

Så det dårlige:
Jeg havde egentlig købt den for at læse alle de PDF'er vi skal læse i forbindelse med studiet, men det virker desværre ikke lige så godt som e-bøgerne. PDF'erne er lavet til A4-størrelse hvilket gør det svært at tilpasse til en 6" skærm. Teksten bliver enten meget lille, eller så er man nødt til at zoome ind og navigere rundt på A4-siden. Især sider med lange spalter er besværgelige at læse da man hele tiden skal navigere op og ned.

Det var førstehåndsindtrykket og jeg satser på at lave flere indlæg når jeg har fået afprøvet den lidt mere.

3 comments:

  1. Har du købt en? Nice! Glæder mig til at se den :)

    ReplyDelete
  2. Jeg har også købt en Kindle 3, og jeg er meget tilfreds. Faktisk vil jeg gå så langt til at kalde den det bedste køb, jeg har gjort i meget lang tid. :)

    ReplyDelete
  3. Har også fundet en ok måde at se pdf'er på, men så har jeg tilgengæld problemer med at den fyser i et par sekunder en gang imellem. Men jeg skal snart lige have lavet næste indlæg.

    ReplyDelete