Monday, June 6, 2011

Sommer betyder motion

Så er sommeren for alvor skudt i gang, selvom jeg stadig mangler at få overstået en enkel eksamen.
Jeg har i løbet af foråret løbet ca. 2 gange om ugen, men nu må jeg hellere få sat tempoet lidt op, og det gør jeg vha. af de trænings-pavilloner som er opstillet i diverse parker i byen. Hvis man bor i Aalborg kan man se hvor de er placeret her.
Det betyder at jeg har løber 5-10 min for at komme ud til den nærmeste, hvorefter jeg laver øvelserne i rotation. Der er givet forslag på hvordan du skal lave øvelserne på pavillonerne, ellers kan man se forslag på firmaets egen hjemmeside

Wednesday, April 13, 2011

Pokémon comeback!

Sidder midt i opgave skrivning hvilket betyder, at det er tid til at finde nye og spændende overspringshandlinger.
Denne gang har Pokémon gjort et comeback i min verden, selvom nogen nok vil påstå at den knap nok har været væk.

Pokémon Trading Card Game er en online version af de Pokémon kort som jeg en gang i folkeskolen samlede på, men som jeg af en eller anden årsag, aldrig rigtig lærte at spille med. Dette har ændret sig nu hvor det er kommet i en browser udgave, hvilket betyder at man spiller det direkte på nettet uden at skulle installere noget på computeren. Der er fine torturials som godt nok er lavet så selv små børn kan forstå det, men det forhindrer jo ikke mig i at lære det.

Spillet er lige nu i åben beta, hvilket betyder at det er gratis at spille, men der er dog visse funktioner som endnu ikke er implementeret. Spillet er indtil videre meget underholdene, selvom det endnu ikke er muligt at spille mod sine venner, og ser frem til en opgave skrivning uden problemer med at finde noget at lave i pauserne.

Wednesday, February 16, 2011

Kindle 3 - Part 3

Så er det (endelig) blevet tid til en samlet vurdering af Kindle 3 efter en halvt års brug.
Jeg er blevet mere glad for min Kindle, både fordi Amazon har rettet nogle af de ting jeg brokkede mig over i part 2, og at man bliver bedre til at bruge funktionerne. Batteri levetiden er blandt andet blevet meget bedre.

E-bøger på Kindlen fungerer stadig upåklageligt og har været ved at læse både bøger som jeg har købt og nogle af de gratis bøger som hører under Project Gutenberg. Det nemmeste er at købe bøgerne via Amazon, ellers skal man være sikker på at bøgerne ikke har DRM (Digital Rights Management) hvilket gør at man ikke kan lave formatet om til Kindlens azw-format.

Pdf'er virker også ganske fint, når man har fundet fundet den måde man bedst kan lide at zoome på. Der er dog stadig nogle ting som man skal vide omkring pdf'er på Kindlen. Hvis det er en "normal" pdf, som fx en artikel som er blevet hentet på nettet, så er der ingen problemer ud over tekststørrelsen. Du kan lave noter og highligts som jeg er blevet ganske glad for, og hvis teksten er på engelsk så er der engelsk ordforklaring indbygget som kan forklare de ord som normale mennesker ikke kender. Denne funktion er fantastisk!
Hvis det er en pdf som er blevet scannet fra en bog, så kan Kindlen ikke læse teksten ordentligt idet at teksten ofte kan stå skæv eller man kan se de sorte kanter rundt om bogen. Man kan også få et problem hvis der er blevet scannet to sider in på én A4 side, fordi Kindlen automatisk vil læse siden som værende "stående". Der kan man dog hente det gratis program Briss som kan crop (beskære) pdf'er så man kan skære overflødige ting væk, eller omdele én side i to. Derefter kan man rotere pdf'en på rotatepdf, hvis man som mig kun har Adobe reader.

Der er dog en ting jeg ville ønske Amazon ville gøre, og det er at åbne op for pdf'er med DRM. Jeg købte for nyligt en e-bog til mit studie på saxo.com, og på saxo stod der at formatet var pdf. Jeg fandt dog ud af, da jeg havde købt den, at Kindlen ikke kan læse pdf'er med DRM. Saxo var heldivis meget forstående og gav mig pengene tilbage da de ikke havde skiltet ordentlig med at der var DRM på bogen.

Alt i alt er jeg rigtig glad for min Kindle og har ikke fortrudt at have købt den. :-)